Julefrokost: historien, rækkefølgen og madsikkerhed ved buffeten

Udgivet 24. oktober 2026 · GiveOwl

Julefrokosten har rødder i gamle julestuer og i fasten før jul. Her står det, hvad DR og Videnskab.dk skriver om historien og rækkefølgen, og hvad Fødevarestyrelsen siger om madsikkerhed. Vi giver ingen råd om alkohol.

Historien

• Julestuer: Videnskab.dk skriver, at man i juleperioden inviterede hinanden på julestuer, og at Kong Christian 6. forsøgte at slå ned på dem med Sabbatforordningen fra 1735, men at det finere borgerskab holdt fast i vanen. Historikeren Benno Blæsild mener, at firmajulefrokosten minder om de gamle julestuer.
• Firmajulefrokosten: DR skriver, at der før 2. verdenskrig ikke var noget, der hed julefrokoster og julegaver til ansatte. I 1940'erne begyndte nogle direktører i mindre danske virksomheder at invitere enkelte medarbejdere ind på kontoret for at sige "god jul". I løbet af 1940'erne udviklede det sig til en regulær frokost på arbejdspladserne den 24. december, fordi folk så kunne nå hjem og holde jul.
• Menuen: I begyndelsen var det ifølge madhistoriker Bettina Buhl en simpel frokost med rugbrød med sild eller lidt pålæg. Omkring 1960 var det hovedsageligt gris på menuen (sild, sylte, frikadeller, julemedister, æbleflæsk, ribbensteg, blodpølse og spegepølse). Det er først i 1960'erne, at julefrokosten bliver til en egentlig fest, ifølge professor Johs Nørregaard Frandsen.
• Siden da: I 1980'erne og 1990'erne bliver julefrokosterne ifølge DR mere professionaliserede, og det bliver almindeligt at holde dem ude i byen.

Hvorfor den rækkefølge?

Videnskab.dk citerer Benno Blæsild for, at en julefrokost i virkeligheden gennemgår et 12-dages madprogram fra gamle dage. I den katolske tid var fasten en stor del af julen: man måtte ikke spise kød, men gerne fisk, som derfor indleder julemenuen. Derefter kommer de lune retter, og til sidst de søde sager som æbleskiver, klejner og pebernødder, der generelt kunne holde sig lidt længere. Gastrofysiker Mathias P. Clausen forklarer, at man typisk starter med de lettere smagende ting og bygger langsomt oven på; han har ikke noget konkret videnskabeligt svar på, hvorfor det søde kommer til sidst.

Madsikkerhed, når du er vært eller gæst

Fødevarestyrelsen anbefaler, at kolde retter som laks og kødpålæg først sættes ind på bordet lige inden spisning, at du kun serverer så meget mad, som du regner med bliver spist, gerne ad flere omgange, og at varme retter serveres rygende varme. Tjek også, at køleskabet er højst 5 grader, selv når det er fyldt op.

Undgå roskildesyge ved buffeten

Fødevarestyrelsen skriver, at roskildesyge kan smitte via mad og bestik i julebuffeten. Rådene: vask hænder med sæbe og vand, inden du går til buffeten (håndsprit virker ikke mod roskildesyge), brug skeerne og tængerne ved fadene, sig til køkkenpersonalet, hvis bestikket er faldet ned i maden, hold om brødet med et klæde, når du skærer det, og tag en ny tallerken ved en ny portion.

Er du gravid?

Fødevarestyrelsen skriver, at du bør spise alle slags kødpålæg, også rullepølse, spegepølse og lufttørret skinke, og fiskepålæg som røget eller gravad fisk, så friskt som muligt (aldrig efter datoen "Sidste anvendelse"), og spise det hurtigt efter åbning. Hvis du bruger pålæg i en varm ret, bliver eventuelle listeriabakterier dræbt. Både rullepølse og koldrøget og gravad fisk har givet udbrud med listeria de senere år. Undgå bløde oste af upasteuriseret mælk.

Se også Julemad i Danmark: traditioner og opskrifter, Flæskesteg: tradition og opskrift med sprød svær og Æbleskiver: historie og opskrift med kærnemælk.

Denne side har ingen reklamebannere, ingen affiliate-links og ingen priser, og vi henviser ikke til butikker. Andre dele af websitet har mærkede affiliate-links (se sidefoden og privatlivspolitikken).