Flæskesteg: tradition og enkel opskrift med sprød svær

Udgivet 24. oktober 2026 · GiveOwl

Flæskesteg er ifølge kulturhistoriker Irene Hellvik den mest udbredte danske julemad. Her står det, hvad Videnskab.dk, Lex og Arla skriver om historien, og en enkel opskrift efter Arlas metode.

Historien

• Svinet og novemberslagtningen: Kogebogsforsker Caroline Nyvang fortæller på Videnskab.dk, at svinet var en nationalspise, og at man slagtede grisene i november og nød godt af dem i julen. Arla skriver, at gårdenes og landsbyernes svin blev slagtet i november, og at man til jul spiste de bedste udskæringer. På landet blev der til jul serveret flæskesteg eller ribbensteg, medisterpølse, friskkogt skinke og blodpølse.
• Ikke så gammel en tradition: Irene Hellvik siger, at flæskestegen historisk har været mest udbredt, men at den ikke er en meget gammel tradition. Den julemad, vi kender, kom først, da det blev almindeligt med komfur. Jernkomfurerne blev udbredt i 1880'erne, og til jul var det især flæskesteg, der blev stegt i dem.
• Midten af 1800-tallet: Lex skriver, at gåse-, ande- eller flæskesteg med æbler og svesker, sovs, kartofler og rødkål fortrængte klipfisken juleaften, da juleaften blev den vigtigste højtid i Danmark.
• Anden: Videnskab.dk skrev i 2017, at ifølge Danmarks Statistik havde anden overhalet svinesteg, men at flæskestegen stadig er den mest traditionelle danske julemad. Arla kalder andestegen "fattigmandsgås".

Tilbehøret

• Brunede kartofler: Videnskab.dk: de stammer fra 1820–1850 og erstattede de sukkerbrunede kastanjer hos de velhavende. De hvide kartofler kom ifølge samme artikel først på tallerkenen i 1890'erne.
• Rødkål: Den første opskrift på sød syltet rødkål, som vi kender den, står ifølge Arla i en kogebog fra 1902. Videnskab.dk nævner også Fru Constantins kogebog fra 1902.
• Brun sovs: Arla skriver, at den brune sovs opstod i 1700-tallet, og at man i løbet af 1800-tallet i stedet for sukker begyndte at brune mel.
• Kartoffelchips: Arla skriver, at kartoffelchips blev produceret for første gang i 1959, og at 65 % af danskerne i dag spiser dem til julemaden. Det er Arlas tal, ikke vores.

Enkel opskrift: flæskesteg med sprød svær (ikke testet i vores køkken)

Ingredienser (Arlas mængder): 2 kg flæskesteg (grisekam med ridset svær), 2 tsk fint salt plus 1 tsk fint salt, ca. ½ liter kogende vand.

1. Salt: Svær skal være ridset helt igennem, også på siderne, men uden at ridse ned i kødet. Gnid sværene omhyggeligt med salt. Arla regner med 1 god tsk fint salt pr. kg kød. Lad det trække i ca. 20 minutter.
2. Forbag: Læg stegen i en bradepande med sværene nedad. Hæld kogende vand i, så sværene er dækket, og bag i 20 minutter ved 200 °C varmluft.
3. Vend: Vend stegen, så sværen vender opad og ligger så vandret som muligt (Arla foreslår et stykke kartoffel under stegen). Gnid sværene med den sidste tsk salt.
4. Steg: Bag i ca. 1½ time ved 200 °C varmluft. Tjek sværen efter 1 time. Er den ikke ved at blive sprød, foreslår Arla 250 °C varmluft de sidste 20–30 minutter, eventuelt grill ved 225–250 °C de sidste ca. 10 minutter, og at du holder godt øje med stegen.
5. Hvil: Lad stegen hvile utildækket i 15–20 minutter. Ifølge Arla er en flæskesteg rosa og saftig ved 65 °C og gennemstegt ved 70 °C (mål med stegetermometer).
6. Rester: Køl hurtigt ned og opbevar i køleskab ved højst 5 grader (Arla: 5–6 dage). Svær kan pakkes separat i bagepapir, så den bliver ved med at være sprød.

Arla regner med ca. 200–300 g rå steg pr. person, eller 150–250 g, hvis der er meget tilbehør.

Ikke testet i vores køkken. Dette er vores egen, enkle version med almindelige ingredienser, bygget på fremgangsmåden i kilderne nedenfor. Tider og temperaturer er vejledende og afhænger af din ovn. Ovn: 200–250 °C er meget varmt, og bradepanden med kogende vand er tung og farlig at flytte. Brug ovnhandsker, og hold øje med grillen. Allergener: kødet indeholder ingen af de 14 allergener, men sovs og tilbehør kan indeholde gluten (mel), mælk, selleri eller sennep. Læs ingredienslisten, hvis du køber noget færdigt.

Madsikkerhed

Fødevarestyrelsens juleråd: tjek, at køleskabet højst er 5 grader, også når det er fyldt med julemad. Vask hænder grundigt før og under madlavningen, og hold rå and og andet råt kød adskilt fra mad, der er klar til at blive spist, for eksempel salat eller brød. Server de varme retter rygende varme, og sæt rester hurtigt på køl.

Se også Julemad i Danmark: traditioner og opskrifter og Risalamande: tradition, mandelgave og opskrift.

Denne side har ingen reklamebannere, ingen affiliate-links og ingen priser, og vi henviser ikke til butikker. Andre dele af websitet har mærkede affiliate-links (se sidefoden og privatlivspolitikken).